Har du
spørgsmål?
Så kontakt os på tlf. 57 83 55 66

Revner i tænderne kan gøre ondt

Revner i tænderne kaldes også for infraktioner eller dentininfraktioner og kommer oftest til udtryk gennem smerter i tænderne, når man spiser eller drikker. Oftest er revner i tænderne svære at se, fordi revnen sidder i tandbenet under tandens emalje.

Hvorfor får man revner i tænderne?

Infraktioner på tænderne og emaljen kan opstå af flere forskellige årsager. Typisk er der tale om træthedsbrud – altså om revner, der opstår pga. mange års brug, men der kan også være andre grunde til, at man får små revner i tænderne.

Revnerne opstår der, hvor tanden er svagest. Derfor sker det i de fleste tilfælde i en kindtand, som tidligere har været behandlet for caries. Jo større et hul man har fået lavet, jo større en fyldning har man fået, og jo mindre tandsubstans er der tilbage – og derfor er risikoen for revner øget. Det er sjældent, at der opstår revner i sunde, ubehandlede tænder.

Hvad er symptomerne på en revnet tand?

Det er ikke altid, at man selv hverken kan se eller mærke, at en tand er revnet. Efterhånden vil man dog opleve at få ondt i tænderne, særligt når man tygger på noget hårdt eller sejt, som for eksempel kerner. En revne kan også mærkes ved, at der udløses en smerte i tanden, når den kommer i kontakt med noget koldt, som vand eller is.

Det er ikke unormalt, at der går uger eller måneder imellem, at man oplever smerter i tanden, fordi man helt underbevidst undgår at tygge med den tand eller del af munden, som revnen sidder i.

Af samme grund kan det ofte også være svært præcist at udpege, hvilken tand man oplever problemer og smerter ved.

Hvordan behandles en revnet tand?

Ligesom ved huller er det vigtigt at få behandlet revner i tænderne så hurtigt som muligt, så man undgår, at tanden bundflækker.

Behandlingen afhænger af, hvor stor eller lille en revne der er tale om. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en plastfyldning, mens det ved større og dybere revner kan være nødvendigt at få lavet en tandkrone.

Pris på behandling af revnet tand

Skal du behandles for revner i emaljen på en eller flere af dine tænder, afhænger prisen af revnens omfang. Derfor er det svært at give et nøjagtigt prisoverslag, inden tandlægen har set dine tænder igennem. Vi anbefaler, at du bestiller tid til et eftersyn hurtigst muligt på telefon 57 83 55 66.

Bestil tid i dag på 57 83 55 66 eller udfyld formularen, så ringer vi dig op: