Har du
spørgsmål?
Så kontakt os på tlf. 57 83 55 66

Tandkroner og tandbroer hos Tandplejecentret Sorø

Hvordan laves de, og hvad bruges de til? Her hos Tandplejecentret Sorø har vi god og troværdig information omkring kroner og broer samt priser på kroner og broer.

Hvad er en tandbro?

Mister man en tand eller flere tænder, kan dette ofte erstattes med en bro på tanden. Dog skal det nævnes, at der er grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte, for en lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den.

En bro limes på de naturlige tænder og kan således ikke tages ud, dermed vil broen hurtigt føles som ens egne tænder, og tyggefunktionen forbliver som var det naturlige tænder. Broer fremstilles næsten altid i porcelæn og bliver brugt til, at brugeren kan få et pænere udseende.

Hvordan laves en tandbro?

Fremstillingen af en tandbro sker i tre faser:

Tænderne tilslibes på tandklinikken:
En tandbro kræver beslibning af de naturlige tænder for at skabe plads til porcelænet. Beslibning fjerner de dele af tænderne, som skal erstattes af tandbroen, hvorfor man omtaler beslibningen som en invasiv behandling.

Tandbroen fremstilles på tandlaboratoriet:
Patientens tænder scannes og sendes som en digital fil til tandlaboratoriet.

Tandbroen påsættes på tandklinikken:
Tandbroen sættes fast på tanden med en meget stærk lim og kan bruges med det samme.

Er en tandbro den rigtige løsning for mig?

En tandbro kan være den mest optimale løsning for dig, hvis:

  • Du kan ikke tåle implantater grundet sygdom.
  • Du lider af paradentose.
  • Der er ikke plads til tandimplantater i din kæbeknogle.
  • Dine tænder, som skal bære tandbroen, er meget udborede grundet gamle tandplomber.
  • Økonomiske overvejelser i og med en tandbro er i visse tilfælde billigere end implantater.

Hvad er en tandkrone?

Når der skal en krone på tanden, så bliver den svækket tand istandsat af et stærkt materiale (en krone), så den svækket tand får den ønskede styrke. En krone er en stærk hætte, som ligner den naturlige tand, og når en krone skal påsættes beslibes der noget af tanden for at sikre god retention.

En tandkrone kan laves af guld, rent keramik eller kombinere begge. Materialet bliver valgt pba. hvilken kronetype, der er behov for samt placering og belastning for at optimere tandkronens holdbarhed.

En tandkrone sættes godt fast ved brug af cement, som stivner hurtigt. Selvom cement har en yderst god holdbarhed er det ikke en garanti for, at du ikke kan opleve en løs tandkrone. Sker dette skal du kontakte din tandlæge hurtigst muligt.

Hvor længe holder en tandkrone?

Livstiden for en tandkrone afhænger af en række faktorer, herunder den anvendte materialetype og hvor godt du passer på dine tænder. Med den rette pleje vil de fleste kroner holde mellem 5 og 15 år. Nogle kan dog holde endnu længere. I sidste ende er den bedste måde at sikre, at din krone holder så længe som muligt, at du praktiserer god mundhygiejne og regelmæssigt besøger din tandlæge til kontrol og rengøring.

Er en tandkrone den rigtige løsning for mig?

En krone på en rodbehandlet tand er en anbefalesværdig løsning for at udfylde den manglende tandsubstans i roden. Manglende tandsubstans kan bl.a. skyldes et stort cariesangreb, hvor en stor mængde af en sund tand fjernes for at få adgang til nerven.

Store eller flere huller og revner i en tand resulterer tynde vægge, som svækker/knækker tanden. For at undgå tanden svækkes/knækker yderligere anbefales det at lave en krone til tanden, som øger tandens styrke.

Før i tiden blev der brugt sølvfyldninger (amalgam) til at fylde tanden med. Amalgam reagerer på kulde og varme, hvilket giver tryk og spændinger i tanden, som senere hen kan resultere i, at tanden får revner eller brud og knækker. Her anbefales det at udskifte amalgamen med en ny krone på tanden.

Hvad koster en tandbro og tandkrone?

Hos Tandplejecentret Sorø får du den bedste behandling af vores veluddannet personale, som bruger de mest veldokumenteret materialer til nogle af Sorøs bedste priser. Vores tandbro pris starter fra 16.000kr. på tre led, og tandkrone pris fra 4.800kr.

Vi tilbyder billige tandkroner, men det kan ikke mærkes på kvaliteten. Vores pris på tandkroner er næsten 2.000kr. lavere end på den dyreste klinik i Sorø, for vi vil gerne give alle muligheden for at få en billig krone på tanden.

Er du i tvivl om prisen på din behandling eller ønsker du en uforpligtende snak, så ring til os på tlf. 5783 5566

Læs mere om vores priser her.

Bestil tid i dag på 57 83 55 66 eller udfyld formularen, så ringer vi dig op: