Har du
spørgsmål?
Så kontakt os på tlf. 57 83 55 66

Hvorfor er Tandplejecentrets blegningskoncept så populært?

Vi har rigtig mange års erfaring med blegning og har derfor kunnet udvikle en meget effektiv, men skånsom blegningsproces. Når du får foretaget blegningen på klinikken under trygge og kontrollerede forhold, kan du være helt tryg ved, at der er styr på hvor meget blege materiale, der kommer på tænderne – og vel at mærke kun kommer på tænderne. Vi efterbehandler også tænderne mens du er på klinikken. Dette gør vi med en ny metode, der modvirker eftersmerter og styrker tænderne, og det betaler du selvfølgelig ikke ekstra for

Tandplejecentrets blegningskoncept

  • Blegnings forundersøgelse. Sikre korrekt behandling
  • Klinik blegning. Giver optimal kontrol over blegningen, ingen kropspåvirkning af blegemiddel
  • Desensibilitets behandling. Modvirker eftergener og forstærker emaljen

 

Vi starter altid med en undersøgelse, hvor det vurderes om tænderne er egnet til blegning og dit tandkød vil blive undersøgt med henblik på at sikre, at det er sundt.

Forudsætningen for at blege er, at dine tænder er sunde og raske. Du må ikke have caries (huller i tænderne), og du må ikke have tandkødsbetændelse eller paradentose.

Det er ikke alle misfarvninger, der kan bleges. Har du fx en tand, der er blevet mørk efter en rodbehandling, kan den kun bleges af tandlægen. Her foregår blegningen internt, dvs. indefra i tanden. Der kan også være andre typer misfarvninger, der kan være vanskelige eller umulige at blege. Det har du ingen mulighed for at vurdere selv.

I følgende tilfælde bleger vi ikke tænder:

  • Hvis du er gravid eller ammende. Gælder kun ved hjemmeblegning.
  • Hvis du er under 18 år.
  • Hvis du har fået bleget tænder inden for det seneste år.
  • Hvis vi vurderer, at syreskader på tænderne eller andre særlige biologiske forhold gør, at behandlingen vil skade dine tænder. Vi lægger vægt på at vurdere dette på forhånd, så vi ikke skader dine tænder.
  • Hvis du i forvejen har så hvide tænder, at det vurderes, at tandblegning slet ikke vil have nogen effekt. Hvis behandlingen ikke med stor sandsynlighed vil kunne gøre tænderne hvidere, er der ingen grund til at udføre behandlingen.

 

Er det farligt?

Når det kommer til tandblegning skal man, som med alt andet, udvise et vist mådehold. Tandblegning er ufarligt – når det er i små mængder. Derfor kan klinikblegning være bedre end hjemmeblegning, hvor det kan være svært at styre mængden af blegemiddel. Hver gang man får bleget sine tænder, forsvinder en lille smule af tændernes emalje, og da emalje aldrig kommer tilbage når det først er forsvundet, skal man selvfølgelig ikke blege for ofte. Under tandblegningen får nogle desuden ondt i tænderne, men smerten og isningerne forsvinder dog hurtigt igen. Efter behandlingen vil nogle opleve, at deres tænder er mere følsomme end ellers, særligt ved kontakt med varme eller kolde madvarer og drikke.

Er der andre ting, jeg skal passe på, når jeg bleger?

I perioden, mens du bleger, og 5-7 dage efter, du har afsluttet blegningen er dine tænder mere modtagelige for misfarvninger. Derfor skal du i den periode undgå at tobak, kaffe, te, rødvin, stærkt farvede madvarer, læbestift og andre ting, der kan give misfarvninger. Det vil også være en god ide generelt at nedsætte dit forbrug af de ting, der kan misfarve tænderne, så de holder sig pæne i længere tid.

Bestil tid i dag på 57 83 55 66 eller udfyld formularen, så ringer vi dig op: