Snorkeskinne – Hjælp til søvnapnø
Vidste du, at du kan få hjælp hos os, hvis du har problemer med snorken?
Man snorker på grund af afslapning af musklerne i halsen, hvilket giver mindre plads i svælget.Hos 30-50 % er snorken desuden et symptom på søvnapnø, som er en alvorlig medicinsk tilstand.
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en tilstand, der påvirker en persons vejrtrækning under søvnen. Den mest almindelige form for søvnapnø er obstruktiv søvnapnø, som opstår, når luftvejene bliver blokeret under søvnen. Dette kan få personen til at snorke højt eller til at stoppe med at trække vejret i korte perioder. Søvnapnø kan forstyrre personens søvn og føre til træthed i dagtimerne.
Hvad er tegn på søvnapnø?
Mennesker med søvnapnø snorker ofte højt og stopper med mellemrum med at trække vejret i korte perioder. Søvnapnø kan føre til træthed om dagen og humørsvingninger. I slemme tilfælde kan søvnapnø føre til øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme, der kan lede til diabetes type 2 (sukkersyge).
Hvorfor får man søvnapnø og hvordan behandler man det?
Men heldigvis kan snorken behandles – også uden kirurgisk indgreb eller brug af iltapparat, som ellers i mange år har været gængse metoder. Både snorken og søvnapnø kan i mange tilfælde afhjælpes ved at sove med en snorkeskinne, som du kan få lavet her på klinikken.
Skinnen hedder en OSS-skinne og bliver specialfremstillet i hvert enkelt tilfælde. Vi laver altså et aftryk af dine tænder her på klinikken, og herefter bliver skinnen lavet på et laboratorie. Den er udviklet i et samarbejde imellem flere tandlæger, Tandlægeskolen og Odense Universitetshospital.
Hvordan virker en snorkeskinne?
En snorkeskinne virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækning. Når du ved sengetid indsætter snorkeskinnen, sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt, således at der skabes friere luftvej ned til lungerne. Denne enkle løsning, der ikke føles ubehagelig, men hurtigt bliver til en vane, kan forbedre din søvn drastisk.
Så døjer du og dine omgivelser med snorken, så vil vi gerne hjælpe! Du skal bare nævne problemet for din tandlæge, så kan vi gå i gang med at lave en skinne til dig med det samme.