TANDPLEJE I EN KRISETID!

Selvfølgelig har vi ÅBENT og selvfølgelig hjælper vi dig, hvis du har kritiske tandproblemer. Du skal bare ringe til os på 57835566

Sundhedsmyndighederne har besluttet at begrænse antallet af tandlægebesøg for at bekæmpe Corona virus bedst muligt. Det er selvfølgelig et godt tiltag for vores alles sikkerheds skyld. Tandlægerne må kun udføre kritiske behandlinger, så de normale tandrensninger, eftersyn og øvrige ikke kritiske behandlinger må vente til krisen er overstået.

Nogle tandlægeklinikker har lukket i denne tid, men på Tandplejecentret har vi valgt at holde klinikken åben for alle patienter. Vi må selvfølgelig som alle andre tandlæger kun behandle kritiske tilstande.

Bestil akut tid her

Det er jo en meget alvorlig situation og alle skal være med til at begrænse smitten mest muligt. Selvfølgelig har vi internt på Tandplejecentret snakket igennem, hvordan vi bedst håndterer situationen. Der bliver sat god tid af til hver patient og der vil aldrig sidde mere end to i venteværelset. De kan til gengæld sidde med 6-7 meters mellemrum, da vores venteværelse er på over 60kvm og klinikrum på 20kvm. Vi følger selvfølgelig sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for at sikre personale og patienter optimalt. Faktisk er en tandlægeklinik et meget sikkert sted at opholde sig for patienterne, da vores klinik i forvejen er gearet til optimal hygiejne.

På Tandplejecentret arbejder vi, ud over de sædvanlige handsker og mundbind, med et visir for at beskytte mod dråber i luften. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, skifter vi desuden tøj mellem hver patient og heldigvis er vi også privilegerede med vores store lokaler med masser af frisk luft . På den måde kan vi hjælpe vores patienter med kritiske og akutte tilstande under denne krise. Når du kommer og går fra klinikken, beder vi dig desuden om at spritte dine hænder.

Bestil akut tid her

Udklip fra Tandlægeforeningens udmeldelse:
Tandlægeklinikker kan i den kommende tid kun modtage og behandle patienter, der har et kritisk behandlingsbehov – og udelukkende efter forudgående telefonisk aftale.

Baggrunden er nogle nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som beskriver, hvordan tandlæger skal håndtere COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, hvilke former for tandbehandling det indbefatter. Det gælder fx behandling af skader i tænder og mund, infektioner, rodbetændelse og svære tilfælde af caries og parodontitis. Det gælder også skader på implantater, broer og fyldninger samt igangværende bøjlebehandling.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer gælder fra den 17. marts 2020 og til og med juni 2020, medmindre Sundhedsstyrelsen melder andet ud.

Hvis du har tid til kritisk tandbehandling
Du skal ikke møde op i klinikken, selvom du har tid til kritisk tandbehandling, hvis:
– Du har symptomer, også bare lette, som fx snue, ondt i halsen og/eller hoste
– Du har været i direkte kontakt med en bekræftet coronasmittet person indenfor de sidste 14 dage.
– Du er kommet hjem fra en rejse indenfor de sidste 14 dage.
Så skal du i stedet ringe til din læge, som kan henvise dig videre i sundhedssystemet.

Er du i tvivl?
Ring til klinikken på 57 83 55 66

 

Selvfølgelig har vi ÅBENT...